Performancebureauet KompetenceKanalen har købt det aarhusianske videoproduktionshus Jonas Visuals med tre ansatte.
Formålet med opkøbet er at kunne tilbyde komplette, integrerede digitale løsninger, der imødekommer virksomheders behov på tværs af brancher, siger Mathias Leth, COO & partner i Kompetencekanalen. Han uddyber:
“Videoproduktion er et afgørende element i den moderne digitale markedsføring, og Jonas Visuals’ ekspertise er en naturlig tilføjelse til vores eksisterende portefølje. Opkøbet omfavner den perfekte synergi på koncern niveau.”
KompetenceKanalen, der har 50 fuld- og deltidsmedarbejdere, ar de senere år udvidet sine forretningsområder, senest med købet af udviklingshuset Webman samt etableringen af tech-virksomheden Kaboozt ApS, en international handelsplatform for links.
KompetenceKanalen kommer fortsat til at have fokus på vækst og innovation, siger CEO & partner Mads Pilegaard:
“Vi ser konstant efter nye muligheder for udvikling, og opkøbet af Jonas Visuals er blot et af mange skridt. Vi forventer at foretage yderligere investeringer i fremtiden.”
Jonas Visuals fortsættre som et selvstændigt selskab under KompetenceKanalen, med stifter og direktør Jonas Henriksen i spidsen.