“Besynderlige vindere i Cannes”, lød det i går på Bureaubiz med L’Easy’s marketingdirektør, Peter Gram Møller, som kilde. Han havde været til reklamefestivalen for første gang og undrede sig bl.a. over den manglende produktrelevans i Grand Prix vinderen fra Cadbury, der viser en trommespillende Gorilla.
Den udtalelse fik adskillige til tasterne. Gorillaen er ikke bare en anderledes reklame – den virker også – lyder svarene til Peter Gram Møller.
“Årets Cannes vinder, den mest geniale reklamefilm al verdens kreative hjerner har udtænkt i en 12 måneders periode, har øget salget 7%. De er jo imponerende”, skriver Tomas Gorrissen, mens Per Pedersen, der var jurymedlem skriver:
“Måske skulle Peter fra Leasy og andre danske annoncører lige se, hvad verdens største annoncør – P&G – mener om at forlade den USP-vej, som de selv opfandt i reklamens barndom. Der indgår endda powerpoint…”
Per Pedersen henviser til et link:
www.thankstoallouragenciesforhelpinguswinadvertiseroftheyear.com
Søren Christensen skriver:
“Der er ingen tvivl om at Cadbury’s Gorilla-film er en af årets mest kontroversielle. Den strider mod alt marketinglærdom og det er vel også det der gør den så interessant”.