PFAs topchef vil forstå kunderne bedre

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Henrik Heideby foreslår, at pensionsselskaber begynder at fokusere på kunderne.

En professor i finansiering fra Aarhus Universitet skrev for et stykke tid siden i Berlingske, at hverken han eller hans kolleger på universitetet forstod brevene fra deres pensionsselskaber.

Det har fået koncernchef og CEO fra PFA Pension, Henrik Heideby, til at skrive, at pensionsselskaberne må begynde at tage udgangspunkt i kunderne.

Under overskriften: Det skal være nemt at være pensionskunde, skriver han blandt andet:

”Vi må tage udgangspunkt i kundernes konkrete behov og give en god rådgivning med en kvalificeret anbefaling….. Vejen frem er, at vi imødekommer forbrugernes behov med både enkelthed og detaljer for de nysgerrige og de skeptiske” (Berlingske Business, p. 2).