P&G: Forbrugerne vender tilbage til mærkerne

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Virksomhedens chef for UK og Irland forventer, at marketingbudgettet i år vil stige mere end salget.

Spørger man P&G i UK og Irland, så er forbrugerne nu ved at bevæge sig ind i post-krise tiden, og det betyder mere fokus på mærkerne.

“I de sidste par kvartaler har vi set tendensen til at handle ned i billigere produkter løsne sig en god del og vi begynder at se forbrugerne vende tilbage til de mærker, de har haft tillid til hele deres liv”, siger Irwin Lee, vice president og chef for P&G i UK og Irland til Sunday Telegraph.

For P&G betyder den tendens, at firmaet nu er parat til at øge sit marketingforbrug med mere end, hvad man forventer at slaget vil stige med i år. Det falder dog på et tørt sted, for P&G reducerede i England med 13,4 pct. sidste år.

Selvom det således er en god nyhed for de engelske medier, så vil P&G søge at få “større effektivitet” i retur for at bruge mere, og desuden vil man kigge på anderledes typer forbrug på tv-programmer samt nye former for advertorials.

Kilde: Brandrepublic