PR-bureau vinder lancering af klassisk computerspil

peng

Football Manager 2015 skal lanceres i Norden, og til det formål har udvikler og distributør afholdt en bureaukonkurrence.

PR-bureauet Text100 har fået til opgave at lancere computerspilet Football Manager 2015 i Norden.

Forud for opgaven lå en bureaukonkurrence, som SI Games, SEGA og distributionsselskabet Koch Media afholdt.

I spillet kan man agere manager og styre sin egen fodboldklub – fra de laveste divisioner i eksempelvis Danmark eller Kroatien til Champions League-deltagerne fra England eller Spanien.

Football Manager udkommer til november i en ny 2015-udgave, og Text100 skal understøtte lanceringen af det nye spil i Danmark, Norge og Sverige i samarbejde med andre tilknyttede bureauer på gaming og annoncesiden.

”Football Manager-spillet er for rigtig mange mere end bare et spil. Det er vi meget bevidste om. Vi har vundet et brand, der for mange er lig med fodbold, og som der er store forventninger til – det er fantastisk med den slags engagement. Vi er derfor meget tilfredse med at have fået muligheden for at sprede budskabet om FM15 til de nordiske fodboldfans,” siger Mikkel Andersen, der er direktør for Text100 Danmark, i en pressemeddelelse.