Precis Digital køber italiensk performance marketingbureau

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Opkøbet er en del af en strategi om at ekspandere internationalt.

Opkøbet af det italienske performance marketingbureau, Booster Box, er en del af det danske performancemarketingbureau Precis Digitals strategi om at ekspandere internationalt.

I efteråret købte man det svensk/amerikanske bureau Bannerboy og nu er turen altså nået til Italien.

“Vores to teams har kendt hinanden i mange år og deler den fælles overbevisning om, at data og automatisering er væsentlige drivkræfter for succesfuld digital markedsføring. Booster Box’s kærlighed til tal og videnskab samt tilgang til at bygge en sund virksomhedskultur matcher Precis rigtig godt. Derfor er det mere end spændende, at vi sammen med Booster Box nu udvider til det sydeuropæiske marked,” siger Anders Lykke, adm. direktør hos Precis Digital.

Booster Box bliver en del af Precis Digitals nye forretningsområde, Precis Sydeuropa.