Af Peter Engholm, journalist

Hyldesten til effekt og kreativitet er tilbage – nu som Effie Awards Denmark. I denne første udgave uddelte juryen 30 guld, sølv og bronze. Se vinderlisten og bureaulisten her.

16 bureauer og 15 annoncører blev hædret torsdag aften i Børsbygningen i København ved den første Effie Awards i Danmark – heriblandt en håndfuld guldvindende bureauer og en annoncør, der vandt både dobbelt-guld, sølv og bronze.

Effie Awards Denmark har fuld fokus på den dokumentérbare effekt og på den kreative idé og eksekvering. Det gør den til en naturlig og værdig arvtager til Advertising Effectiveness Award, som Kreativitet & Kommunikation afholdt i 20 år frem til (og med) 2020.

Foreningen ønskede fornyelse, og det får man med Effie Awards i form af åbenhed og internationale standarder. Effie er nemlig åben for alle bureauer, ikke kun K&K-medlemmer, og der uddeles Effie Awards i 56 lande og regioner.

I prisens premiere var ikke desto mindre træk, der kunne minde om kontinuitet: Robert/Boisen vandt 2 guld (hhv. Tryg Forsikring og Kræftens Bekæmpelse), 4 sølv og 3 bronze ved Effie Awards Denmark og blev aftenens mest vindende bureau – ganske som man også var det ved den sidste AEA.


Robert/Boisen & Like-minded på scenen

Visit Faroe Islands cementerede sin status som klodens mest prisvindende turistorganisation ved at vinde 4 Effie-priser, heraf 2 af guld. Ved sidste AEA blev det også til guld. Mensch og Sansir er bureauerne bag casen ‘Remote Tourism’.

UncleGrey og Børns Vilkår vandt to guld for ‘Empty Chairs’, og det blev også til guld til &Co. og Rådet for Sikker Trafik for ‘Hjelm har alle dage været en god idé’. En effektfuld sortie til den i særklasse mest belønnede case på dansk grund i dette årti.


Uncle Grey på scenen


& Co. på scenen med Lisbeth Sahl fra Rådet for Sikker Trafik

I alt 30 priser blev uddelt ved Effie Awards Denmark 2022, fordelt i 17 kategorier på 7 guld, 11 sølv og 12 bronze. Se bureaulisten aller-, allernederst i artiklen.

De 30 priser skal ses i forhold til en shortliste på 36 arbejder, og det understreger – understreger juryen – det tårnhøje niveau. Det betyder også, at den mest eksklusive gruppe – bestående af blot 6 cases – er dem, der ikke vandt noget på aftenen, de såkaldte finalists. Ingen nævnt, ingen glemt.  

På scenen var der fornyelse, da showet for første gang nogensinde ved en prisuddeling i branchen blev præsenteret af et par brødre. skuespilllerne Sebastian og Andreas Jessen. Deres charme og selvironi (på egne og branchens vegne) var et velkomment indslag. De fejludtalte enkelte bureaunavne, og på den måde var alt, som det plejede. 


Aftens værter, brødrene Sebastian og Andreas Jessen


140 deltagere var samlet i Børsbygningen for at overvære Effie Awards 2022

Effie Awards Denmark 2022 – vinderliste
Brand og case samt bureau(er)

7 guld-vindere:

Branded Contrent & Entertainment

  • Rådet for Sikker Trafik – Helmet has always been a good idea
    &Co. /NoA

PR – Public Relations

  • Visit Faroe Islands – Remote Tourism
    Mensch & Sansir

Small Budgets – Non profit

  • Børns Vilkår Empty Chairs
    Uncle Grey
  • Kræftens Bekæmpelse (Red Din Fars Dag) – Den Akavede Snak
    Robert/Boisen & Like-minded

Small budgets – Products/Services

  • Visit Faroe Islands – Remote Tourism
    Mensch & Sansir

Social Good: Brands

  • Børns Vilkår Empty Chairs
    Uncle Grey

Sustained Success – Product/Services

  • Tryg forsikring – Seks år med familiefortællingen
    Robert / Boisen & Like-minded

11 sølv-vindere:

Branded Contrent & Entertainment

  • Sydbank – I Røven af 4. Division
    Robert/Boisen & Like-minded

Business/Product/Service innovation/Customer experience

  • Visit Faroe Islands – Remote Tourism
    Mensch & Sansir
  • McDonald’s Homestyle x Gourmetkokke
    OMD Denmark & Nord DDB

FMCG

  • McDonald’s Homestyle x Gourmetkokke
    OMD Denmark & Nord DDB

IT, Telecomms & Consumer Electronics

  • Bredbånd fra Stofa – Noget for Noget
    Robert / Boisen & Like-minded

Pharma, Healthcare, Cosmetics, Toiletries, Nutrition

  • PSA – Helmet has always been a good idea
    &Co. /NoA
  • Red Din Fars Dag – Den Akavede Snak
    Robert/Boisen & Like-minded

Small budgets – Products/Services

  • Canon Truthmark
    Uncle Grey
  • Burger King Whopper
    Uncle Grey

Social Good: Brands

  • DSB Sikkerhed – Aldrig Glemt
    Drum CPH & OMD

Sustained Success – Non profit

  • Kræftens Bekæmpelse (3 år med Red Din Fars Dag)
    Robert/Boisen & Like-minded

12 bronze-vindere:

Branded Contrent & Entertainment

  • DSB Sikkerhed – Aldrig Glemt
    Drum CPH & OMD
  • 25syv – Franzi25 slog markedet
    Wibroe, Duckert & Partners

Finance & Insurance Services

  • Sydbank –I Røven af 4. Division
    Robert/Boisen & Like-minded

FMCG

  • Burger King Whopper
    Uncle Grey

IT, Telecomms & Consumer Electronics

  • Canon Truthmark – Canon Truthmark
    Uncle Grey

Leisure, Media, Sports, Travel & Gaming

  • Visit Faroe Islands – Remote Tourism
    Mensch & Sansir
  • 25syv – Franzi25 slog markedet
    Wibroe, Duckert & Partners

Media innovation – Emerging & New Channel

  • Bredbånd fra Stofa – Noget for Noget
    Robert/Boisen & Like-minded

Retail & Fashion (Bricks or Clicks or both)

  • Ikea – Cirkulär
    Accenture Song, Marketsquare og dentsu X

Small Budgets – Non profit

  • Julemærkehjemmene
    Advice & Orchestra 

Social Good: Brands

  • Tryg forsikring – Seks år med familiefortællingen
    Robert/Boisen & Like-minded

Sustained Success – Product/Services

  • Metroselskabet – Du er heldigvis hurtigt videre
    Accenture Song DK

Effie Awards 2022 – bureauliste

  • 37  Robert/Boisen & Like-minded
  • 26  Uncle Grey
  • 17  Mensch
  • 17  Sansir
  • 16  OMD
  • 12  &Co.
  •   8  Nord DDB
  •   7  Accenture Song
  •   7  Drum CPH
  •   6  Wibroe, Duckert & partners
  •   4  Annalect
  •   3  Marketsquare
  •   3  dentsu X
  •   3  Orchestra
  •   3  Advice
  •   3  Inbound CPH
  •   2  Burson Cohn & Wolfe
  •   2  AKQA
  •   2  Studio Olafur Eliasson
  •   1  Brandhouse/Subsero
  •   1  Carat
  •   1  Dentsu Aegis Network
  •   1  Ketchum Public Relations

Point: 5 for guld, 3 for sølv, 2 for bronze og 1 pr. nominering.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club