Franske Carrefour, der er verdens næststørste dagligvarekæde, har ifølge Brandrepublic uden konkurrence besluttet at flytte sit globale reklamebudget på 1 mia. USD (ca. 5,7 mia. kr.) fra Havas (bl.a. Euro RSCG) til Publicis, der bl.a. rummer Saatchi & Saatchi.
Budgettet gælder ud over det franske hjemmemarked også Sydamerika og Asien og Publicis ventes at forme et burea, der skal være dedikeret til at betjene Carrefour.
Carrefour var Frankrigs næststørste annoncør efter Renault, men har på det seneste ikke klaret sig så godt. Omsætningen i 4. kvartal steg med 0,7 pct., hvilket var under analytikernes forventninger – og ringere end konkurrenter, der opererer på samme markeder.