Reklamebossens film-favorit

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Sir Martin Sorrell fremhæver en ældre norsk film frem for en fra sit eget netværk, når han skal udpege sin favoritfilm.

Måske havde man forventet, at topchefen for verdens største bureaunetværk, ville have en af “sine egne” film som favorit.

Men WPPs øverste chef, Sir Martin Sorrell går en helt anden vej, når han skal fremhæve sin personlige favorit – det er i hvert fald hvad han fortæller Harvard Business Review.

Sir Martin Sorrels favorit er en norsk film fra 2006 skabt for Berlitz af tekstforfatter Sparre Enger og AD Thorbjørn Naug hos BTS United Oslo.

“Den er hysterisk morsom. helt enkelt hysterisk,” siger Martin Sorrell.