Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

25 selvstændige farvehandlere under Dyrup-navnet har flyttet produktionen af sine tilbudsaviser. Dyrups samarbejde med Saatchi & Saatchi samt Ogilvy Activation fortsætter uanfægtet.

Tiden er blevet en anden, og det flytter fokus mere over på taktisk kommunikation. Det er baggrunden for, at Dyrup har flyttet produktionen af taktisk kommunikation for de 25 selvstændige farvehandlere, der opererer under Dyrup-navnet, fra Umwelt til Republica.

Det drejer sig om fire årlige tilbudsaviser.

“Vi har samarbejdet med Umwelt om tilrettelæggelsen af et overordnet kommunikationskoncept. Det er på plads, men som tiden har udviklet sig, er fokus flyttet over på mere taktisk kommunikation. Vi kommer ikke umiddelbart til at ændre på konceptet – men nok justere det lidt i retning af flere tilbud”, fortæller Retail Marketing Manager i Dyrup, Jannie Essendrop.

Umwelt mistede efter sommeren sidste år også produktionen af Irmas tilbudsaviser til Republica.

Dyrup samarbejder med Saatchi & Saatchi om den overordnede markedsføring af brandet i Danmark og en række andre lande. Desuden samarbejder man med Ogilvy Activation om below-the-line over for byggemarkeder. Disse samarbejder er upåvirkede af skiftet fra Umwelt til Republica.

Den første Dyrup-avis i det nye grafiske layout kommer på gaden til påske.

 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club