Rosenstand fik lov til at lege med svensk atletikstjerne

Peter Engholm
25@mail.dk

Viral-premiere: Syvkæmperen Jessica Samuelsson hopper langt. Derudover et indblik i svensk markedsføring.

For nylig omtalte Bureaubiz, at de krammende cykelhjelm-uddelende politibetjente i Aalbog var blevet vist over 600.000 gange på YouTube. Nu går vi i den modsatte – og dermed den mere eksklusive – grøft, idet blot 72 indtil videre har set nedenstående klip.

http://www.youtube.com/watch?v=6OfVlU8urgw

“Den svenske atletikstjerne Jessica Samuelsson viser umenneskelige præstationer under træning i længdespring,” skriver Rosenstand & Co i en ledsagende pressemeddelelse.

Hun hopper da rigtigt nok langt – men jeg forstår ikke meningen …

“Og det er måske også meget forståeligt. Der er flere forhold, der spiller ind: Atletiklandsholdet i Sverige dyrkes omtrent på samme plan som det danske fodboldlandshold gør herhjemme, og Jessica Samuelsen betragtes som arvtageren for syvkæmper-idolet, Carolina Klüft. Desuden taler Atea om at få IT-budgettet til at række længere. Og Atea er ikke bare Sveriges største IT-leverandør, men også sponsor for det svenske atletiklandshold,” siger Joachim Rosenstand.

Får Atea så også marketingbudgettet til at strække længere – bærer viralen markedsføringen?

“Det er ikke helt forkert. Vi går ikke på tv eller har andre større tiltag i den forbindelse. Viralen skal også ses som eksempel på, at Atea er – om ikke rebelsk, så i hvert ikke så tradionelt tænkende i sin markedsføring som konkurrenter a la IBM og HP,” siger Joachim Rosenstand.

Rosenstand & Co har Atea Danmark som fast kunde og leverer derudover ad hoc-løsninger for både Atea Sverige og Atea Norge.

I mellemtiden er Jessica Samuelssons hop set 86 gange – og nu med en kommentar:

“Wow, great stuff. What is it for?”