Sidste sommer slog unge danskere deres talent fast ved Young Lions i Cannes – Nicolas Thomsen og Christian Hansen vandt bronze i print, og Peter Ammentorp og Nicolai Villads vandt guld i både Young Media Lions og Future Lions. Sidstnævnte team var fra Kreativ Kommunikation på DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og er nu på en slags verdensturné i Ogilvy-netværket.
Og netop Kreativ Kommunikation har i dette forår slået fast, at sidste sommers præstationer ikke var et forbigående fænomen.
“Inden for de seneste par uger har vi med Gulltaggen, D&AD og Bee Awards slået fast, at vi også internationalt kan gøre os gældende. Vi har haft et internationalt fokus på Kreativ Kommunikation siden begyndelsen i 2007 – og holdet fra dengang kom ud i sommer. Der er globalt set ikke mange skoler, der underviser i vores mix af konceptuel tænkning, håndværket og bredden af medier,” siger Dorte Nielsen, lektor og uddannelsesleder for Kreativ Kommunikation.
Det internationale snit understreges af, at Kreativ Kommunikation nu har en udvekslingsaftale med Bucks i London – en aftale, der både omfatter studerende og undervisere. Samtidig optages der studerende fra f.eks. Australien, og studerende, der skal i praktik til sommer, tager bl.a. til Sverige, USA og London.
“Som formand for Creative Creative var jeg med til at tale om at højne niveauet i dansk kreativitet. Nu viser de unge vejen for de voksne ved at gøre sig internationalt gældende,” siger Dorte Nielsen.
I 2011 er studerende fra Kreativ Kommunikation blevet nomineret/prisbelønnet i følgende konkurrencer:
- Bee awards, San Francisco, nominering (vinderen offentliggøres d. 3. maj)
Titel: Hello Stranger
Team: Malene Lyngbæk Olsen og Line Lorentzen (Kreativ Kommunikation)
DMJX: Kreativ Kommunikation
- D&AD, nominering (vinderen offentliggøres d. 16. juni).
Titel: Hello Stranger
Team: Malene Lyngbæk Olsen og Line Lorentzen (Kreativ Kommunikation)
DMJX: Kreativ Kommunikation
- The Gultaggen digital – best nordic student work, vinder
Titel: AXE up your game
Team: Kaspar Monberg, Mark Rif Torbensen & René Kammergaard (Kreativ Kommunikation)
DMJX: Kreativ Kommunikation
- DIA future vinder
Titel: Shake’n donate
Team: Rikke Boas & Maja Kargaard (Kreativ Kommunikation)
DMJX: Kreativ Kommunikation
Andre studerende, der var nominerede ved DIA future fra Kreativ Kommunikation:
Lise Skovsted Larsen, Line Lorentzen, Malene Lyngbæk Olsen, Mai Mi Dahmlos, Jonas Quist Nielsen.
- Art Star, vinder
Titel: Colorful and multicultural country
Team: Inga Greve Klemensen
DMJX: Kreativ Kommunikation
- YCCA print, vinder
Titel: Kongefamilien
Team: Rie Sloth Rasmussen (Kreativ Kommunikation) og Line Johnson (Kreativ Basis)
DMJX: Kreativ Kommunikation og Kreativ Basis
-
YCCA digital, vinder
Titel: Forelsket
Kaspar Monberg (Kreativ Kommunikation) og Jakob Vorre (Triple-Lbi)
DMJX: Kreativ Kommunikation og Triple-Lbi
Andre studerende fra Kreativ Kommunikation, der blev nominerede i YCCA:
Julius Juul, Mathias Wehlitz, Anders Winther Hansen, Joachim Juel Ulrich
Frederik Stensballe Halby, Rasmus Frimand Jensen, Thomas Birk Christoffersen
Læs mere på Kreativ Kommunikations blog: http://kreativ-kommunikation.dk/