Lego er en bemærkelsesværdig succes i dansk erhvervsliv. Og et af de få globale brands, som Danmark kan byde på.
Men selskabets succes trækker også opmærksomhed ude i verden. Det amerikanske medie, AdWeek, har lige nu en meget lang online artikel liggende om, hvordan Lego er blevet verdens mest værdifulde legetøjs-selskab. Svaret gives umiddelbart:
“A bucketload of license deals”
Titlen som verdens mest værdifulde legetøjs-selskab er ifølge AdWeek kommet fornylig, da Lego blev opgjort til en værdi på 15 mia. USD, hvilket er over Mattel med sine Barbie-dukker.
Det er en meget lang artikel, som AdWeek bringer om Lego (den kan læses her), og den beskæftiger sig bl.a. med de mange licens-aftaler, som Lego har. Og det bemærkelsesværdige, at de betyder, at konkurrenter kommer til at stå linet op ved siden af hinanden således, at børnene kan blande dem, som de vil.
“De er meget smarte og stærke i deres styring af deres brand,” lyder det fra Karen McTier, der er chef for licensing hos Warner Bros. Med tilføjelsen:
“Målet er at komme med i Legos portefølje uanset hvilke andre produkter, du kommer til at stå ved siden af.”