Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk
Fra venstre: Mathias Reberholt, Frederik Leegaard og Daniel Valnert.

Tre unge fyre har stiftet en onlineplatform, der forbinder bureauer med freelance foto- og videografer.

Med platformen VisuTask kan virksomheder og bureauer nemt finde freelance fotografer og videografer. Det er i hvertfald tanken bag den nye platform, som Mathias Reberholt, Frederik Leegaard og Daniel Valnert har stiftet.

“Idéen kom, da jeg selv sad med behovet for en videograf, og synes det var svært at finde den rette både pris- og kompetencemæssigt, og så synes jeg, der var for meget ikke værdifuldt i processen – det gjorde at vi begynde at arbejde på idéen,” siger Mathias Reberholt, der selv har erfaring fra bl.a. Lazzaweb, mens Frederik Leegaard læser til cand.merc.aud. på Aarhus Universitet og Daniel Valnert arbejder som softwareudvikler hos Netcompany og har en bachelorgrad som computeringeniør.

De tre stiftere har desuden udviklet en speciel feature til bureauer, hvor de kan få adgang til al content fra deres kunder.

Hos VisuTask vil man gerne hjælpe både virksomheder og bureauer, indtil videre kan man se bl.a. Rema 1000, Cubic, Aalborg Universitet som kunder på VisuTasks site.

Ifølge Mathias Reberholt har man pt. 50 freelancere tilkoblet platformen.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club