Af Emil Nørlund emil@bureaubiz.dk
Saxo.com har udviklet 'Saxobotten' Alfred, der skal hjælpe kunderne med gavekøb, sammen med BotXO.

Net-boghandlen satser på kunstig intelligens til at hjælpe kunder med julegavekøb. Danske BotXO leverer teknologien bag.

Saxo.com tester for tiden en ny virtuel assistent, Alfred, der skal hjælpe kunderne med at finde deres julegaver.

Jeppe Vestergaard Trier, der er customer satisfaction manager hos Saxo, siger:

“Ambitionen med den nye chatbot er at forbedre kundeservicen. Men det handler ikke om, at kundeservicemedarbejderen skal erstattes af robotter.”

Han fortsætter:

“Når det gælder kundeservice, ser vi et mønster, hvor 60-70 procent af support-spørgsmålene, fra de kunder som køber første gang, stort set er de samme. Samtidig med dét oplever vi mange af spørgsmålene, som kunderne stiller til vores kundesupport også er relateret til køb af en ny bog – derfor er det oplagt at lægge first line support og hjælp til produktkøb i samme tjeneste.”

Visionen hos Saxo er, at kunderne vil kunne få hjælp til næsten alt via den nye virtuelle assistent.

“Vi kan sagtens forestille os et scenarie, hvor kunderne slet ikke skal købe via vores hjemmeside, men i stedet kan gøre det via den virtuelle assistent i eksempelvis messenger. Her vil kunderne så kunne samle al deres interaktion med Saxo”, siger Jeppe Vestergaard Trier. 

Samarbejde med BotXO
Til at forløse ambitionen med den nye virtuelle assistent har Saxo.com teamet op med BotXO, der har specialiseret sig indenfor udvikling af intelligent bots, machine learning og AI.

Henrik Fabrin, CEO og medstifter af BotXO, fortæller om processen bag et kundesamarbejde, som det med Saxo: 

“Vi bygger grundlaget for kunstig intelligens sammen med vores kunder. Machine learning som kommer før kunstig intelligens (AI) starter som så meget andet med læring og input. Det er først med tiden at maskinen bliver intelligent.”

Henrik Fabrin forklarer, hvordan ‘Saxobotten’ Alfred automatisk bliver klogere på kundernes ønsker via de kundedialoger, der finder sted: 

“Hvis en kunde spørger om nogle bøger eller bogtitler hos Saxo.com, som vores chatbot ikke har lært at svare på endnu – bliver samtalen stillet videre til en kundeservicemedarbejder. Her bruger vi vores software til at lytte med på samtalen og derigennem blive klogere på, hvad samtalen handler om. Disse data samles op, i dette tilfælde af Alfred, og stille og roligt lærer den mere viden om bøger, titler, forfattere mv.”

Skræddersyet dansk løsning
Om valget af BotXO som samarbejdspartner, siger Jeppe Vestergaard Trier fra Saxo:

“Der findes mange teknologileverandører, som slår sig op på automatisering og AI, men for os har det været vigtigt at finde en på det danske marked, som vi kunne have et udviklingssamarbejde med. Vi tror ikke på, at der bare kan implementeres en standardplatform, men at det kræver hårdt målrettet arbejde i fællesskab for at opnå et niveau, som skaber reel værdi for kunderne. Og vi er kun lige startet.”

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. Skriv til britta@bureaubiz.dk og få et godt tilbud. Du kan også ringe på  71 74 79 91

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Bureaurapporten trykt og digitalt
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • Årligt gå-hjem-møde
Køb nu

Kommentarer