Scanad Evolution Agency har for nylig kunnet tilføje en kunde til listen. Denne gang er det Friland A/S, som producerer fødevarer, hvor der er taget ansvarlig stilling til husdyretik og miljø.
I en pressemeddelelse skiver Scanad, at Friland, der er en del af Danish Crown, henvendte sig til bureauet som følge af de resultater, man har skabt for bl.a. Steff-Houlberg.
“Vi er selvfølgelig meget glade for Frilands henvendelse og ser frem til at skulle samarbejde med en virksomhed, hvor dyrevelfærd, nicheproduktion og økologi er i højsædet. Scanads spidskompetencer ligger primært inden for markedsføring af detailkæder og FMCG-brands. Friland passer derfor perfekt ind i den store portefølje af fødevarer brands, som Scanad Evolution Agency arbejder for i dag.” siger adm. direktør i Scanad, Robert Rasmussen.