2 målgrupper: Business og Leisure. Så enkelt har Scandic Hotellerne hidtil segmenteret sine kunder.
Men kommunikationen bliver anderledes og mere målrettet fremover. Hotelkæden har nemlig investeret i en marketing automation platform og en ny hjemmeside med henblik på at give en bedre kundeoplevelse, service og samtidig opnå en bedre konvertering.
Fremadrettet kan Scandic med den nye marketing automation platform segmentere kunderne i 16 forskellige målgrupper efter interesser på alle deres markeder i Nordeuropa.
Samtidig har Valtech udviklet en ny hjemmeside til Scandic, som giver mulighed for en mere personlig dialog med kunderne.
”Vi vil gerne have en mere relevant dialog med vores kunder, og det kan vi gøre med de nye værktøjer. Samtidig håber vi selvfølgelig på at ved at kommunikere målrettet, skaber vi et større engagement, som samtidig giver mere forretning til os”, siger Casper Puggaard, der er salgs- og marketingdirektør hos Scandic Danmark.
Scandic har alene i Danmark ca. 1,6 mio. gæster igennem systemet hvert år.