Se hvilke bureauer, der er bedst til at tjene penge

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Største overskud, største overskudsgrad og største fremgang på bundlinjen. Der er flere tilgange til vurderingen af årets bedste til at tjene penge.

Hvis det alene handler om størrelse, så er der ingen tvivl: Wunderman er Danmarks-mestre i overskud.

Sidste år var bureauet på en 3. plads efter Magnetix og Dentsu Aegis Network, men de faldt tilbage, mens Wunderman lagde til, og så var førstepladsen hjemme.

Det fremgår af årets Bureauanalyse fra Bureaubiz med nøgletal på 257 bureauer, som netop er udkommet.

Der er dog andre måder at anskue på, hvem der er bedst til at tjene penge, for selvfølgelig vil de største bureauer også have de bedste forudsætninger for at opnå de største overskud målt i kroner.

Kigger man på overskudsgrad, så er det i stedet et mellemstort PR-bureau, der er Danmarks-mestre. Help PR er med en overskudsgrad på over 50 i en klasse for sig selv – og det samme var i øvrigt tilfældet sidste år.

Her er Wunderman med en overskudsgrad på 252 langt bagefter. Kigger man alene på de største bureauer, så ligger Wunderman dog fortsat højt – men bliver i år overgået af AdPeople, der opnåede en overskudsgrad på 34,2.

En tredje tilgang til evnen at tjene penge er at kigge på, hvem der har præsteret den største fremgang i overskud. Det er dog en tilgang med forbehold, for Creuna-koncernen er det bureau, der har forbedret bundlinjen med det klart største beløb i kroner – nemlig 22 mio. kr. – men det ændrer ikke på, at koncernen fortsat har underskud, nemlig et minus på knap 7 mio. kr.

I Bureauanalysen er bureauerne ud over opdelingen efter type også blevet opdelt efter størrelse på tværs af typer. Opdelingen ser således ud:

  • Superliga – over 50 mio. i bruttoavance
  • 1. division – 20-50 mio. i bruttoavance
  • 2. division – 10-20 mio. i bruttoavance
  • Minor League – 0-10 mio. i bruttoavance

Ud fra denne opdelingen ser listerne over de bedste til at tjene penge således ud:

Største overskud i kroner

Superliga

  • Wunderman, +33,55 mio. kr.
  • Magnetix, +28,373 mio. kr.
  • OMG, +25,059 mio.

1. division

  • Netbooster, +10,326 mio. kr.
  • Operate, +9,369 mio. kr.
  • Hello Group, +8,494 mio. kr.

2. division

  • Help PR, +11,086 mio. kr.
  • CO3 Web Agency, +4,54 mio. kr.
  • Eventforce, +3,673 mio. kr.

Minor League

  • Lysholm Reklamebureau, +3,107 mio. kr.
  • Molecule Consultancy, +2,936 mio. kr.
  • Densou Trading Desk, +2,652 mio. kr.

Største overskudsgrad

Superliga

  • AdPeople, 34,2
  • Wunderman, 25,2
  • Magnetix, 24,3

1. division

  • Netbooster, 25,8
  • DM Partner, 25,4
  • Operate, 24,2

2. division

  • Help PR, 57,5
  • Eventforce, 25,7
  • Loft37, 25,5

Minor League

  • Epicent, 39,9
  • Lysholm Reklamebureau, 39,3
  • Jangaard, Mark & Ko, 38,6

Størst fremgang i overskud, Kroner

Superliga

  • Creuna, 22,107 mio. kr.
  • Combine, 19,037 mio. kr.
  • AdPeople, 11,452 mio. kr.

1. division

  • Anthill Agency, +10,972 mio. kr.
  • DDB Cph, 6,603 mio. kr.
  • Netbooster, 5,325 mio. kr.

2. division

  • No Zebra, 4,74 mio. kr.
  • Very, 2,541 mio. kr.
  • CO3 Web Agency, 1,595 mio. kr.

Minor League

  • Saatchi & Saatchi, 2,609 mio. kr.
  • CP+B Cph., 2,537 mio. kr.
  • Molecule Consultancy, 2,439 mio. kr.

Den årlige bureauanalyse fra Bureaubiz rummer nøgletal for mere end 257 bureauer fordelt på 6 typer: Reklame, Digital, PR, Media, Design og Dialog.
Nøgletallene omfatter: Bruttoavance, Bruttoavance pr. medarbejder, Lønandel, Resultat af primær drift, Primær drift pr. medarbejder, Overskudsgrad og Gennemsnitsløn.
Rapporten udkommer i trykt form og koster 1995 kr. ex. moms
Den kan bestilles ved at maile Finn Graversen på finn@bureaubiz.dk