Se sæsonens mest prisvindende bureauer

Sine Patulski,
redaktionsassistent

Vi er ved at være færdige med award-sæsonen 2017-18. Se her, hvilke bureauer, der foreløbigt ligger i top på Bureaubiz’ vinderliste inden de sidste awards afholdes.

Awardsæsonen er ved at være ved vejs ende. Ad de ni awards, Bureaubiz tæller med i en samlet vinderliste, er seks awards afholdt.

Endnu mangler disse tre awardsshows: D&AD – der afholdes torsdag d. 26. april, Creative Circle Award, den 25. maj og Cannes Lions, der ligger fra d. 18. til d. 22. juni, hvor de sidste priser, der indgår i Bureaubiz’ vinderliste uddeles.

Den foreløbige vinderliste
Hvordan ser vinderlisten ud her næsten på målstregen? Det kan man gisne om, men vi har selvfølgelig en oversigt. 

Nedenfor kan du se et udsnit af årets vinderliste. Hvis du skal se hele listen og hvilke bureauer, der ligger i top, kan du se det her: Vinderliste 2017-18. Vinderlisten er tilgængelig for Pro-abonnenter.

Pointene bliver fordelt således, at man får 1 point for en shortliste, 2 point for bronze, 3 point for sølv, 5 point for guld/awards uden guld, sølv og bronze og sidst, men ikke mindst, får man + 5 point for Grand Prix eller en lignende hovedpris.

Vi tæller følgende ni awards med i årets pointregnskab:

  • Rambuk
  • Echo Awards
  • True Award
  • Eurobest
  • Advertising Effectiveness Award
  • Danish Digital Award
  • D&AD
  • Creative Circle
  • Cannes Lions