Seerne forlader TV 2’s dramasatsning

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Stationen er dog glad og tilfreds med tallene og har besluttet at sætte gang i en sæson mere.

Måske er det unfair at sammenligne med DRs store dramaserier. Ikke desto mindre er det dem, TV 2 har villet konkurrere med gennem den nye serie “Den som dræber”, der nu har kørt tre gange.

Efter massiv markedsføring lagde man ud med knap 1,5 mio. seere, og der blev talt om Godkendt.

Siden er det dog gået ned ad bakke, og i søndags opnåede serien et seertal på 1,16 mio. Det er ikke kun færre danskere, der ser den – det er også en faldende andel af dem, der ser tv på det tidspunkt søndag aften, der følger med.

Første afsnit opnåede en share på 50,7 blandt alle, mens det seneste opnåede en share på 43,2.

Tallene har dog tilfredsstillet TV 2’s programchef, Keld Reinicke. Der arbejdes lige nu intenst på at få sat gang i produktionen af en sæson to.