Selv Google fyrer folk

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

200 salgs- og marketingfolk bliver ramt. Fyringerne begrundes dog i for hurtig vækst.

Internettet – og ikke mindst søgeord – er det medie, der spås de bedste muligheder i forhold til den igangværende krise.

Google sidder på toppen af denne trone, men det er ikke nogen garanti mod fyringer.

Både Brandrepublic og AdAge fortæller nu, at virksomheden skiller sig af med 200 salgs- og marketingfolk.

Begrundelsen er dog ikke krise, men at virksomhedens hurtige vækst har ført til overlappende organisationer og duplikerede roller, der har gjort teams mindre effektive.

“Når virksomheder vokser så hurtigt, er det stort set umuligt at gøre al ting rigtigt – og det har vi helt klart ikke gjort”, siger senior vice president Omid Kordestani.

Google har 21.000 ansatte og de fyrede har mulighed for at søge andre stillinger i virksomheden.