Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Det oprindelige DSP Filmbureau står nu bag en nordisk kampagne for Komplett - denne gang i samarbejde med bl.a. Falkenberg & Falkenberg.

Shoot Happens har haft succes med at fungere som bureau og ikke bare produktions-selskab på en kampagne for online-butikken Komplett, der rummede en serie markante film (se mere her).

Komplett var da også tilfredse med samarbejdet – faktisk så tilfredse, at Shoot Happens siden har vundet en nordisk kampagne for selskabet. Og det er faktisk første gang, at Komplett går ud i en samlet nordisk kampagne.

Kampagnen er gået i luften i dag under navnet ”Test Your Addiction” og drives først og fremmest af en film, der med humor og ironisk distance søger at give stof til eftertanke omkring vores afhængighed af elektronik.

Filmen leder ind til en online test, hvor man kan måle sin elektronikafhængighed på en skala fra 0-100 %. Resultatet kan, ligesom filmen, deles på sociale medier.

Umiddelbart ser det ud til at gå stærkt. Shoot Happens’ adm. dir., Sune Svanborg Sørensen fortæller, at der på en time har været 30.000 visninger på Facebook og 5000 tests.

”Ved at arbejde med en basal indsigt i de forbrugere der køber og bruger Kompletts produkter, taler vi direkte til og bidrager med et favorabelt udgangspunkt i en målrettet kommunikation, strategi og rådgivning af de forbrugere.” siger kampagnens ophavsmand og instruktør, Shoot Happens CEO Sune Svanborg Sørensen. Han fortsætter:

”Vi tager, på godt dansk, pis på hvor afhængige vi er blevet af elektronik og giver sågar forbrugerne muligheden for at se præcis hvor afhængige de er blevet.”

Selvom Komplett har udtrykt tilfredshed med samarbejdet, så har Shoot Happens dog skullet kæmpe for opgaven i en pitch, og siden har man involveret partnere i processen.

”Vi vidste at vi havde fat i en rigtig stærk indsigt og at vi kunne trække universet meget langt, men vi er altid ydmyge overfor opgaven og bestemt ikke for stolte til at involvere dygtige folk med supplerende kompetencer. Vi har haft stor glæde af vores samarbejde med Falkenberg & Falkenberg, der deltog i den kreative proces og delvist i manus, samt af vores alliance med BeOn omkring den virale strategi,” siger Sune Svanborg Sørensen.

https://www.youtube.com/watch?v=_iZyHQuMJMU

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club