Af Peter Engholm, journalist

BtB-brandet The Syrup Co. skifter strategisk platform, visuel identitet samt navn – til Bite. ”Everland fandt frem til vores essens,” siger Bite-direktør om rebrandingen.

The Syrup Co. har i fire år leveret – som navnet antyder – sirup til barer, cafeer og restauranter, som har mikset deres egne lemonade, ice tea’er og cocktails.

Produktet fejler angiveligt ikke noget, men brandet var forholdsvist ukendt, og det skal rebranding ændre på.

Consumer brandingbureauet Everland har bistået med en ny strategisk platform, ny visuel identitet og et nyt navn – Bite. Målet er at rykke fra blot leverandør til kulinarisk kreatør.

”Vores gamle identitet og navn begrænsede os. Folk skal vide, at vi er mere end sirup. Everland fandt frem til vores essens, og nu fungerer Bite-brandet som vores ledestjerne – internt og eksternt,” siger Patrik Drobny, der er CEO hos Bite, i en pressemeddelelse.

Virksomhedens værdier er intakte, og – som pressemeddelelsen tilføjer – ”selvtilliden og ambitionerne er bare blevet forstærket. Det nye brand fremhæver Bites legesyge og fremsynede karakter.”

Jonatah Faust, design director hos Everland, siger:

”Vi destillerede Bites visioner ned til et brand-design, som afspejler deres drive, håndværk og kreative samarbejder. Det er perfekt uperfekt. Det giver personlighed og hele oplevelsen et lille pift.”

Før og efter ses nedenfor: 

 

 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club