Skoler bruger 200 mio. kr. om året på reklame

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Erhvervsskolerne står for langt de fleste af de 200 mio.kr, men forventer fremadrettet at bruge færre markedsføringsmidler.

Af et paragraf 20-svar fra undervisningsminister Christine Antorini fremgår det, at landets gymnasier, erhvervsuddannelser og VUC sidste år brugte lige knap 200 mio. kroner på at markedsføre skolerne for at lokke elever til.

Det skriver Jyllands-Posten.

De 200 mio. kroner omfatter annoncer, informationsmateriale, hjemmesider, informationsmøder samt betaling til bureauerne for at lave ovennævnte arbejde. Erhvervsuddannelserne brugte de fleste af de 200 mio. kroner, nemlig 140 mio. kroner.

Lars Kunov, der er direktør i Danske Erhvervsskoler, siger til Jyllands-Posten, at han fremover forventer, at der bliver brugt færre markedsføringsmidler:

”Jeg forventer, at vi fremover vil bruge færre penge, da vi er ved at etablere samarbejder med folkeskoler, om at de også gør eleverne opmærksomme på, at man kan vælge en praktisk uddannelse. Men vi kommer ikke til at overlade det helt til folkeskolen og vejlederne at informere om vores uddannelser”.

Jyllands-Posten, p. 2.