Sidste sommer valgte Skousen nyt reklamebureau i form af Manipulation AS – det trejde bureau på under halvandet år, og kort efter kom en ny marketingdirektør til.
Nu føjes et nyt bureau til, idet hvidevarekæden har valgt Webdanmark.com som strategisk e-handelspartner.
Webdanmark.com skal levere en e-handelsløsning til Skousen, som skal tjene to overordnede mål: At minimere de interne omkostninger og øge omsætningen online. Løsningen skal integreres med Skousens økonomi- og logistiksystem, og sikre en strømlinet ordrebehandling.
For at øge omsætningen online skal webdanmark.com herudover drive Skousens online marketing. Her skal der bl.a. arbejdes målrettet med at skabe øget trafik, loyalitet og konvertering.
Jonas Jørgensen, marketingdirektør i Skousen, siger om samarbejdet med webdanmark.com:
“I vores valg af webbureau kiggede vi efter en strategisk partner, der ikke blot kunne levere teknikken, men samtidig kunne koble løsningen til vores forretning, og ikke mindst til bundlinjen.”