Af Pia Osbæck pia@bureaubiz.dk

Fra vegetarisk til vegansk, tjek. En influencer i front, tjek. Trendy, men også klassisk, for Katjes lancerer budskab og hovedperson i en eftersynkroniseret reklame på TV 2.

Den plantespisende, tyske influencer Bonnie Strange kan netop nu opleves på TV 2, Nent og YouTube i en dansksproget kampagne fra Katjes. 

I 2016 blev Katjes vingummi og lakrids vegetarisk. Nu tager den tyske slikproducent skridtet videre og bliver vegansk. Kampagnefilmen er produceret af tyske Tempomedia, og i hovedrollen ses Bonnie Strange, der også er sanger, skuespiller og tv-vært, og som har 1,2 mio. følgere på Instagram.

Det er det engelske Mediacom, der er mediabureau og Antoni Jellyhouse er kreativt bureau.
Katjes gik i Tyskland på TikTok og fik gennem det såkaldte TikTok Topview 20 mio. visninger med en kampagnevideo af Bonnie Strange.

Du kan se det her.

Hvis nogen tænker, hvordan slik kan gå fra at være vegetarisk til vegansk, kommer forklaringen her: 

Slikket plejede at være overtrukket med bivoks, hvilket er nødvendigt for at sikre, at de ikke klistrer sammen som lim. Nu bruger Katjes Carnaubavoks, som høstes af palmetræernes blade – i parentes uden at man fælder træerne, da bladene vokser tilbage. Med udskiftningen af glaseringsmidlet er det muligt at spore alle råvarer fra oprindelsen til det endelige produkt, skriver Katjes.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club