Søndagsavisen opruster digitalt

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Webbureau hjælper med avisens ambition om at være danskernes digitale guide med bl.a. tests, konkurrencer og nyhedsbreve.

Søndagsavisen vil give deres 1,1 mio. læsere mere digitalt indhold og har derfor relanceret sondagsavisen.dk med hjælp fra webbureauet Acto.

Visse steder i Jylland udkommer den trykte Søndagsavisen ikke, og med den digitale oprustning håber ansvarshavende chefredaktør Arne Ullum, at man kan hente flere læsere fra det jyske.

Relanceringen sker i flere faser. I første omgang fokuserer man på guidestof inden for test, forbrug, privatøkonomi, familiestof og sundhed.

Senere vil der komme en række nye features på sitet.

”Snart vil Søndagsavisen præsentere brugerafstemninger, konkurrencer, relevante nyhedsbreve og befinde sig endnu mere på de sociale medier. Vi vil involvere vores brugere og tilbyde dem det bedste af det bedste i et interaktivt onlineunivers. Med Søndagsavisen.dk vil vi inspirere i stedet for blot at informere, så læserne får samme positive oplevelse online, som de får på print i dag,” siger Rene Mieritz, chef for Søndagsavisens onlineaktiviteter.