Spansk reklame kandiderer til at blive årets julefilm

FiG

Skarp konkurrence: Adfreak fremhæver en spansk film fra Leo Burnet, der kan bryde britisk dominans. Der er dog skarp konkurrence fra en anden sentimental film.

“Sorry, Britain, but This Lovely Christmas Ad From Spain Is the One to Watch This Year.”

Således lyder det på Adfreak i præsentationen af en spansk film for årets julelotteri. Adfreak konstaterer, at det normalt er England, der har gjort julen til en reklame showcase – men i år er der altså en spansk film, der bliver svær at slå.

Julelotteriet er kendetegnet ved ofte at være et fælles projekt, og pay-off’en lyder da også, at der ikke er nogen større pris end at dele.

Adfreak fortæller om en anden sentimental julefilm – Man on the Moon for John Lewis. Den har indtil nu fået 18 mio. visninger og 1 mio. delinger – men sitet karakteriserer den spanske film som et lille mesterstykke, der meget vel kan ende som årets bedste.