Sportmaster bliver DBUs 3. officielle partner.

FiG

De to kender hinanden fra tidligere, så det er et samarbejde, der bliver genoptaget.

Adidas og Carlsberg blev de to første officielle partnere for DBU, og nu kommer sportskæden Sportmaster så til som den tredje.

Som en del af partnerskabet indgår DBU-aktiviteterne DBU’s Fodboldskoler og Ekstra Bladets Skolefodbold. Derudover spiller landskampene en central rolle, da fokus for både DBU og Sportmaster er at tilbyde de danske fans relevante produkter.

“Sportmaster er en landsdækkende kæde med mere end 100 butikker, og DBU appellerer til hele Danmark. Vi ved, at vores kunder er vilde med fodbold, og derfor giver det rigtig god mening, at partnerskabet er koncentreret omkring både bredde- og landsholdsfodbold. DBU er inde i en spændende udvikling, og vi vil gerne være en del af den rejse,” siger Jens Høgsted, adm. direktør i Sport Danmark A/S.