Stærke resultater hos flere digitale bureauer

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

På det seneste er der kommet regnskaber fra Vertica, IIH Nordic, Loft37, Sorthvid og Cph Cloud. Resultaterne var ikke alle lige stærke – men samlet set ser det dog fornuftigt ud.

IIH Nordic og Loft37 skiller sig ud med de bedste regnskaber blandt de fem bureauer, der på det seneste har afleveret regnskaber. Vertica, Sorthvid og Cph Cloud oplevede en lidt mere afdæmpet udvikling – men præsterer dog fortsat alle stærke nøgletal.

IIH markerer sig med den største vækst, mens Loft37 skiller sig ud med de stærkeste nøgletal. Bureauet gør sig bl.a. bemærket med en markant overskudsgrad på 29. På kundelisten finder man f.eks. Novo Nordisk, EDC og TDC.

“Vi er en partnerdrevet virksomhed med en stærk kreativ profil. Men samtidig tager vi salg på nettet meget mere alvorligt, og det er konstellationen af kreativ profil og salgs-fokus, der fungerer for os,” siger adm. dir. Peter Leif Hansen.

Når det gælder overskudsgrad, kan Sorthvid være med – faktisk er bureauet med 29,1 et mulehår bedre. Man har dog ikke kunnet levere samme vækst eller en bruttoavance pr. medarbejder på niveau med Loft37.

Vertica har bl.a. markeret sig med et meget stærkt fokus på medarbejdertilfredshed, og det har givet gode resultater. Det gør det nok til en populær arbejdsplads, og der er da også kommet flere til bureauet – dog uden at væksten er fulgt med, og derfor falder bundlinjen lidt.

“Primær årsag til at indtjeningen er faldet lidt er egentlig, at vi har investeret i etableringen af et datterselskab, Bestemt.dk, der lanceres til januar. Men ellers har 2014 hele tiden været planlagt som konsolideringsår på grund af de foregående års høje vækst,” fortæller adm. dir. Jeppe Hansen og tilføjer, at man her i det nye år er vokset yderligere på medarbejderside.

“Vi har netop ansat 5 nye fuldtidsansatte medarbejdere,” siger Jeppe Hansen.

Nøgletal for Vertica

  • Bruttoavance 49,1 mio. kr. +2,3 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 909.259 kr. -5,3 pct.
  • Lønandel 63,8 (61)
  • Resultat af primær drift +7,053 mio. kr. -13,1 pct.

    Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz

Nøgletal for IIH Nordic

  • Bruttoavance 19,4 mio. kr. +33,8 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 776.000 kr. +17,7 pct.
  • Lønandel 70,5 (76,5)
  • Resultat af primær drift +1,66 mio. kr. +600,4 pct.

    Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz

Nøgletal for Sorthvid

  • Bruttoavance 11,65 mio. kr. +0,4 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 970.833 kr. +0,4 pct.
  • Lønandel 51,1 (49,9)
  • Resultat af primær drift +3,388 mio. kr. -3,5 pct.

    Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz

Nøgletal for Loft37

  • Bruttoavance 8,5 mio. kr. +13,3 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 1,214 mio. kr. -2,9 pct.
  • Lønandel 51,5 (53,7)
  • Resultat af primær drift +2,468 mio. kr. +21,3 pct.

    Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz

Nøgletal for Cph Cloud

  • Bruttoavance 6,3 mio. kr. -6 pct.
  • Bruttoavance pr. medarbejder 900.000 kr. +7,5 pct.
  • Lønandel 64,5 (67)
  • Resultat af primær drift 0,916 mio. kr. +3,9 pct.

    Bruttoavancen er estimeret af Bureaubiz