Med et plus på over 30 mio. kr., så er det svært at være utilfreds, selvom overskuddet faktisk faldt lidt.
Adm. dir. Mads Bredal, Dentsu Aegis Network, konstaterer da også, at udviklingen er i helt tråd med de planer, man arbejder efter. Desuden er resultatet påvirket af engangsomkostninger på 3 mio. kr.
”Vi er meget tilfredse med vores resultat for 2014, som er helt i tråd med vores planer om at fortsætte med tunge investeringer i værktøjer, digitale forretningsområder og ikke mindst personale,” siger Mads Bredal og fortsætter:
“Vi har øget antal ansatte i både København og Århus markant, og har en aggressiv investeringspolitik på digitale kompetencer. Samlet set har gruppen præsteret et resultat i 2014 som er på linie med 2013 når man ser på tværs af hele gruppen.”
Dentsu Aegis Network er Danmarks næststørste mediabureaugruppe, og bruttoavancen steg med over 10 pct. Blandt de store mediabureaugrupper er det faktisk en udvikling i top.
Væksten i gruppen er både drevet af mediabureauerne Carat og Vizeum, samt i vækst i de digital bureauer isobar og iProspect og sponsor- & aktiveringsbureauet Posterscope Live.
Nøgletal for Dentsu Aegis Network
- Omsætning 1516,512 mio. kr. +2,7 pct.
- Bruttoavance 179,196 mio. kr. +10,6 pct.
- Bruttoavance pr. medarbejder 973.891 kr. +1,0 pct.
- Lønandel 58,4 (56)
- Resultat før skat +31,294 mio. kr. -10,7 pct.