“Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med Christian Bjerrum. Han er rigtig dygtig og meget sympatisk. Med udsigt til det spændende projekt, han skal i gang med på Liquidminds, så har han truffet et godt valg”, siger Steen Halbye, adm. direktør i Halbye Kaag JWT.
Christian Bjerrum efterlader – officielt – et tomt sæde på bureauet. I al fald understreger Steen Halbye, at der ikke foreløbig ansættes nogen ny kontaktdirektør.
“Vi havde fem kontaktdirektører før. Nu har vi fire: Rune Gitz-Johansen, Thomas Thorstholm, Henrik Kraglund og Niels Josiassen. Jeg har foretaget omrokeringer, forfremmelser og tilført ekstra kapacitet på projektledersiden. Det er et puslespil, men det er lagt fint på plads”, siger Steen Halbye.