TV 2 fik en flot premiere i 2015 med sin reklamepris; Adwars – seernes reklame. 75 film fra i alt 18 bureauer dystede om publikumsprisen.
Og i næste uge præsenteres dette års film for seerne.
”Vi er i fuld gang med at teste brugersitet til afstemning, og den 7. marts bliver filmene præsenteret for seerne,” siger Trine Juul Larsen, der er projektleder i TV 2 Kommercielle Partnerskaber.
Hun tilføjer:
”Vi har oplevet en stor interesse fra bureauerne, og selv om der er endnu er nogle dage til deadline, så har mange allerede nu uploadet film.”
En reklamefilm for Adwars-konkurrencen bliver ligeledes lanceret på TV 2 Zulu i næste uge.
”Adwars er seernes pris, og det er naturligvis ikke nok at gøre brugeroplevelsen ved afstemningen mere engagerende. Så vi gør også en del for at skabe larm for Adwars og dermed sikre, at seerne ved, at vi er interesserede i deres mening,” siger Trine Juul Larsen.
Bureauerne har haft nogle uger til at lægge deres film op. Nu følger så en særligt indsats fra TV 2 over for bureauernes (og tv-stationens) kunder, nemlig annoncørerne.
”At vinde Adwars er en ære, der deles mellem bureauet og annoncøren. Men præmien, en tv-kampagne til en værdi af 750.000 kr., tilfalder alene annoncøren. Det koster ikke noget at være med i konkurrencen, så bureauerne har ekstra incitament til at få uploadet deres film nu og modtage seernes dom,” siger Trine Juul Larsen.
De kan uploade her