Stor outdoor-konkurrence har fundet en vinder

FiG

DSB og Banedanmark har afgjort sin konkurrence – til fordel for Danmarks største outdoorselskab.

Det er en af de store klumper på outdoor-markedet, der nu er blevet placeret. DSB og Banedanmark har hidtil været delt på to forskellige outdoor-seloskaber, men igennem året har man gennemført en konkurrence med henblik på at samle kontrakten.

Beslutningen er nu truffet – til fordel for AFA JCDecaux, der er Danmarks største outdoorselskab.

AFA har hidtil haft DSB, mens Banedanmark har ligget hos Clear Channel.

Den samlede pakke omfatter 300 stationer og rummer følgende:

  • 72 stk. abribus/adshell
  • 5933 stk. europlakater
  • 255 stk. billboards
  • 114 stk. faste pladser
  • 1720 stk. hængeskilte
  • 2806 S-TV skærme
  • 40 stk. digital reklame på Nørreport.

”Vores vision hos AFA JCDecaux er at tilbyde vores samarbejdspartnere innovative løsninger, som matcher markedets forventninger. For at højne kvaliteten af passageroplevelsen på stationerne, vil vi nedjustere udbuddet af pladser og skabe rum for en langt bedre eksponeringssituation. Ved at rydde op i stationsmiljøet og på samme tid både introducere digitale medier samt opgradere vores klassiske analoge medier, vil vi tilføre merværdi til såvel vore kunder som vores partnere,” siger adm. dir. Anders Axelsen, AFA JCDecaux.

Den samlede pakke er stor – men da den hidtil har været delt er gevinst og tab knap så voldsomt.