Store internationale budgetter holder flyttedag

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Bl.a. har hollandske 180 landet Adidas’ globale digitale budget. Herudover er der sket ting hos Sony og Coke.

Hollandske 180 var et af de bureauer, danske bureauledere mødte til det årlige bureaulederseminar i DRRB i maj i Amsterdam. Bureauet fortalte bl.a. om tilrettelæggelsen af den globale Adidas-kampagne op til VM i fodbold i Tyskland.

Nu har bureauet ifølge Brandrepublic landet Adidas’s globale digitale budget i en konkurrence mod Avenue A | Razorfish, Droga 5 og Isobar. 180 har angiveligt arbejdet sammen med en række Omnicom-bureauer og selvstændige digitale specialister om buddet, og gevinsten falder oven på, at bureauet rent faktisk har tabt Adidas’ generelle budget.

Adidas ønsker en mere fokuseret digital tilgang.

180 var også med i en anden global konkurrence om Sony Bravias fladskærms-budget. Her forventes Fallon at vinde. Ud over 180 havde konkurrencen deltagelse af Berlin Cameron United og Crispin Porter & Bogusky.

Fallon har hidtil håndteret Sonys europæske budget.

Endelig har engelske Mother vundet et pan-europæisk budget for Diet Coke og Coke Light.