Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Alle har skullet tilmelde sig en ny ordning, og det har kun godt halvdelen.

600.000 husstande har hidtil haft et “Nej tak til reklamer” på postkassen. Men lige nu er det tal blevet halveret, fortæller Børsen.

Årsagen er, at der er etableret en ny ordning, hvor man kan vælge mellem, om man kun vil sige nej tak til reklamer, eller om det også skal gælde gratis aviser.

Post Danmark har skrevet ud til alle i den gamle ordning, men indtil nu har kun 56 pct. tilmeldt sig den nye ordning. Det betyder, at ca. 264.000 husstande nu igen skal til at modtage reklamer.

Svarprocenten har dog ikke været høj nok til, at Post Danmark kan undlade at sende ud en gang til, så tallet kan blive højere.

Antallet af “Nej tak” skilte eksploderede i forbindelse med gratisaviskrigen for 1-2 år siden.

For Post Danmark og Forbrugerkontakt kan det give en ekstra indtægt, hvis flere hundrede tusind husstande ekstra skal have reklamer igen.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club