Storytelling skal få studerende til Aalborg Universitet

Sine Patulski,
redaktionsassistent

Aalborg Universitet har i samarbejde med reklamebureauet Won Won sat fokus på det praktiske både i de studerendes undervisning, eksaminer og nu også i rekruttering af nye studerende.

Make it Real-konceptet, der er skabt af reklamebureauet Won Won, skal være med til at tiltrække nye studerende til Aalborg Universitet.

Der skal være fokus på storytelling i nye rekrutteringsvideoer til de forskellige fag på Aalborg Universitet, hvor det er essentielt at fremvise den meget praktiske og problembaserede læring, man som studerende på Aalborg Universitet vil opleve.

”Vi har med den nye rekrutteringsnarrativ valgt at rette vores fokus mod effekten af den måde, som de studerende lærer på,” siger Martin Bylund Larsen fra AAU Kommunikation.

I første omgang blev der valgt en case fra hvert af universitetets 5 fakulteter. Til hver af disse cases producerede man en fotoserie, outdoor-plakater og interviews, hvor de studerende fortæller om deres projekter og om den passion og tilfredsstillelse, der kommer af at sætte et tydeligt aftryk i den virkelige verden.

Det nye koncept blev taget godt imod, og indtil videre er der 25 cases for de forskellige fakulteter – med flere i produktion.

Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet satte gang i hele 20 cases, hvor der yderligere blev produceret en kort video til hver, fortæller Martin Bylund Larsen.

Senest er der produceret yderligere 5 cases for AAU Kommunikation på tværs af fakulteterne, mens der i juni vil blive produceret 6 cases for Det Tekniske Fakultet for IT og Design.

Won Won står for udviklingen af de enkelte kampagnerul i tæt samarbejde med Moment Studio fra Aarhus. Sidstnævnte har med producer Søren Rune Knudsen i førersædet lavet såvel stills som de mange videocases.

Se et udpluk af rekrutteringsvideoerne nedenfor:

Se casen om Kathrine og Kasper, der læser Musikterapi:

Se casen om Klaudia, der læser Medicin med Industriel Specialisering:

Se casen om Lasse, der læser Byggeri og Anlæg med speciale i Veje og Trafik: