Sune Bang går til angreb på mediers kvalitet

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Sune Bangs bureau står bag undersøgelse, der viser, at halvdelen af danskerne er særdeles kritiske overfor medierne.

Sune Bang, adm.dir. i Kommunikationsbureauet Købehavn har som bureau for minkavlerne været tæt på skærmydsler med flere medier.

Og for et år siden var han på forsiden af journalisternes eget fagblad, hvor han tilkendegav, at ‘journalistik er det største problem for det danske demokrati’.

Nu har han så været ophavsmand til en undersøgelse om, hvad danskerne mener om kvaliteten af det medierne skriver.

Undersøgelsen, der omfatter godt 1.000 adspurgte danskere, er udført sammen med analyseinstituttet Yougov og Dansk Journalistforbund – og resultaterne er ikke opløftende for dansk presse:

49 procent af de 100 adspurgte danskere mener, at kvaliteten i journalistik er blevet dårligere inden for de seneste år.

54 procent mener, at journalister hen har en konklusion på forhånd, når de laver en historie.

51 procent savner medier, hvor man kan stole på, at fakta er korrekte.

Sune Bang siger til Berlingske, at det primært er kommercialiseringen, der er årsag til den dårlige kvalitet. Han mener, at medierne laver aviser for at tjene penge og at der ikke afsættes tilstrækkeligt med tid til redaktionel research.

Samtidig er han ærgerlig over, at Pressenævnet netop har meldt ud, at det ikke mener, at der bør strammes op på de presseetiske regler:

“Borgere, virksomheder og politikere er frustreret over den manglende selvjustits, som det nuværende system medfører. Der er behov for strammere regler for berigtigelse ved åbenlyst urigtige historier og mulighed for at uddele bøder. Det findes i andre brancher. Passiviteten overlader nu stramningerne til politikerne og det er der ingen som ønsker” (Berlingske Kultur, p. 18).