3 personer i en sofa i 15 sekunder gav et løftet øjenbryn eller to i forbindelse med Super Bowl og – næsten lige så væsentligt: reklamerne – i går aftes. For det var den absolute top af amerikansk talkshow, der gned lårene af hinanden i den korte reklame: David Letterman, Oprah Winfrey og Jay Leno.
Og når det så oven i købet var for Late Show With David Letterman, så kan man undre sig over, hvad Jay Leno lavede i dén sofa. For Letterman er synonym med det sene show med på CBS, og hans direkte og værste konkurrent gennem 15 år har været Jay Leno og The Tonight Show på NBC. De to værter foregiver da heller at være gode venner i reklamefilmen.
Måske skyldes Lenos lyst til at medvirke i Super Bowl-reklamen, at han forventes at gøre comeback som vært for The Tonight Show om tre uger.
At Oprah var villig til at sætte sig i sofaen, var ingen overraskelse – for hun har siddet der før, også i en Super Bowl-reklame, også for at promovere Lettermans Late Show.
Helt anderledes til værks gik Google: 0 personer i 60 sekunder, og dét selv om filmen handlede om transatlantisk forelskelse.
Og mens hjerterne smeltede, så frøs helvede over. For Google har tidligere forsvoret at skulle gå på tv – med vendingen unil hell freezes over – men det skete ved SuperBowl.
For mens bilproducenterne i stort omfang blev væk – og sparede pengene – så kastede Google ca. 5 mio. dollar efter reklamen. Googles adm. direktør, Eric Schmidt, twittede med nyheden dagen før Super Bowl, og anledningen til reklamen skal angiveligt findes i konkurrencen fra Microsofts Bing.
Se reklamerne her: