Forsman & Bodenfors bag kampagne for nyt dansk energi-og teleselskab

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Filmen er instrueret af dansk Cannes Lions Grand-Prix-vindende instruktør. Se den her.

For godt et år siden godkendte Finanstilsynet fusionen mellem Eniig og Se, og nu er det nye energi- og teleselskab under navnet Norlys klar med sin første kampagne.

Bag kampagnen står det svenske reklamebureau Forsman & Bodenfors, som har skabt konceptet, mens Happy F&B har lagt brandstrategien samt stået for den visuelle identitet og kampagnenfilmen er instrueret af den Cannes Lions Grand-Prix-vindende instruktør Martin de Thurah, mens Bacon har produceret.

Filmen vises i biografen og på tv, og kampagnen kommer desuden på outdoor, print og digitale medier henover efteråret.

Lanceringsfilmen fortæller en historie om en familie, hvor søsteren har en hytte i en trætop. Hun kan desværre ikke dele sine oplevelser med sin lillebror, fordi han sidder i rullestol. Men hun finder en anderledes og kreativ måde at bruge teknologien på, så hendes bror får samme oplevelser. Teknologien bringer dem sammen, og deres relation styrkes, siger Anna Falkenberg, corporate brand manager hos Norlys: 

”Vi vil tale om den gode og menneskelige side af teknologi; at den bygger relationer og stimulerer kreativitet. Og at Norlys samler det digitale liv.”

Ambitionen er at skabe et enklere digitalt liv, hvor flere løsninger og services samles ét sted, og som samtidig driver den grønne udvikling, skriver Norlys i en pressemeddelelse.

”Vi er en energi- og telekoncern, men også en infrastrukturaktør, som investerer millioner på et grønnere og mere digitalt Danmark. Vi har allerede investeret i vindkraft og fiber, og de kommende år vil vi investere yderligere”, siger Marianne Skaaning, CMO hos Norlys.

Printannoncen