Fredag efter fredag har Ida Corr her i den første del af 2013 optrådt på skærmen som en af tre X-Factor dommere.
Nu skal hun så optræde i en ny rolle på skærmen. Hun er nemlig blevet hyret af TDC til en stor landsdækkende kampagne for underholdningsuniverset TDC Play.
Ida Corr erstatter dermed bl.a. L.O.C. og Oh Land i Mit TDC-universet, hvor hun repræsenterer den moderne kvinde, der gør flittigt brug af TDC Play – både i privatlivet, hvor TDC Play byder på underholdning til hele familien – og i arbejdslivet som inspirationskilde til musik.
Kommunikationsplatformen Mit TDC har nu eksisteret i et år og TDC beskriver det som veletableret i danskernes bevidsthed, blandt andet via en lang række dialog-orienterede aktiviteter med danskerne.
TDCs marketingdirektør, Camilla Ramby er da også godt tilfreds med universet, som hun for en måned siden i en artikel i Børsen omtalte på denne måde:
“Mange tror, at vi betaler rigtig mange penge for at have f.eks. L.O.C. og Casper Christensen. Men det er faktisk billigere – og langt mere fleksibelt – end det store setup, der var omkring figurerne Claus & Britta,” siger Camilla Ramby og forklarer, at også reklame-indrykningen er blevet mindre.
“Tidligere købte vi os til al omtale. Nu lever universet alle steder, også på de sociale medier.”
https://www.youtube.com/watch?v=SR3SRL5mhjM