TDC udvider samarbejdet med Zupa

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Bureauet arbejder i forvejen for Yousee, men har nu også fået opgaver for TDC Erhverv.

Webbureauet Zupa, der tidligere i år blev købt af Recommended, har nu fået endnu mere at lave for TDC-koncernen.

Bureauet har en overordnet aftale med TDC, men har hidtil mest arbejdet med kabelselskabet Yousee, hvor man bl.a. har samarbejdet en del med Halbye Kaag JWT.

Men nu har TDC Erhverv også meldt sig på kundelisten. Det bekræftes fra TDC’s presseafdeling.

Der er ikke givet nærmere detaljer om, hvilke opgaver Zupa håndterer – ud over at de hjælper med online markedsføring.

Samtidig understreges det, at der med valget af Zupa ikke er fravalgt nogen andre.

Det betyder, at samarbejdet med People Group er intakt. Man har blot valgt at udvide samarbejdet med Zupa.