I dag udskifter Telia det kendte røde logo, og får logo, design og farver magen til de 14 andre selskaber i Teliasonera-koncernen.
Men det er ikke det eneste synlige strategi-skifte. Telias adm.dir. Søren Abildgaard, benytter lejligheden til også at ændre på butiksstrukturen og priserne. Alt sammen med det formål at stoppe den voldsomme kundeflugt, som Telia har været ude for.
Søren Abildgaard vil blandt andet flytte en del butikker til de butikscentre, som folk alligevel kommer i og han vil i det hele taget have flere end de 47 butikker han har nu. Men samtidig opsiger han dog samarbejdet med Telekæden ligesom han tidligere har opsagt samarbejdet med Elgiganten og Fona.
Topchefen mener, at tilstedeværelsen i butikscentrene vil give en besparelse på markedsføringsomkostningerne
Det bliver nu ikke lige med det samme, at besparelserne vil blive udmøntet. For i disse dage er Telia gået i gang med en re-brandingkampagne, der bliver vist massivt i alle medier.
Kampagnen skal først og fremmest skabe awareness om farveskiftet, og dernæst opmærksomhed omkring to nye produkter, Flex og FlexMobil, der fremover til være Telias to eneste abonnementstyper til privatkunder.
Re-brandingkampagnen er lavet i samarbejdet med Carat og Hjaltelin, Stahl & Co. (Børsen, p. 10 samt pressemeddelelse).