Tidligere marketingdirektør i TDC, Tomas Pietrangeli er Dagrofas nye topchef.
Han afløser Per Thau, der blev fyret tidligere på året. Det skriver Dansk Handelsblad.
Tomas Pietrangeli var marketingdirektør i TDC i 2009-2010 og siden har han været general manager i Reckitt Benckiser og senest managing director i Arla Foods. Først for Danmark og siden 2016 i England.
”Med ansættelsen af Tomas får vi en koncernchef, der har den branchespecifikke indsigt og ledelsesmæssige erfaring, der skal til for at stå i spidsen for en koncern med Dagrofas størrelse og kompleksitet,” siger Dagrofas bestyrelsesformand Jesper Lok, til Dansk Handelsblad.