Tidl. Zupa Recommended-direktør puster ud i New York

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Branchefolk i medierne: Jørgen Blauert prøver at genfinde glæden til reklamebranchen i New York. Han synes dog, at branchen ’kegler rundt’.

Jørgen Blauert, der sidste år i juli stoppede som adm.dir. for Zupa Recommended, er taget til New York for at genfinde glæden ved sit fag.

Han og hustruen, Alis, oplever deres anden ’studietid’ i en lille toværelses i Brooklyn.

Mens hun er ved at skrive en ph.d, har Jørgen Blauert afsat to måneder til at besøge up-coming bureauer på Madison Avenue samt fordybe sig i emner, som han gennem årene ikke har haft tid til at fordybe sig i.

Han håber med de to ugers ’studietur’ at genfinde glæden ved sit fag:

”Det sidste er jo lidt forudsætningen for det hele, og jeg tror, at det har været rigtig vigtigt for mig at have nogle dage, hvor jeg bare gik rundt og lavede, ja, ingenting”, siger han til Børsen.

Når han kigger på de billboards, der er i New York, kan han se, at der indimellem er ’intelligent og følsom kommunikation’, men han er alligevel ikke helt tilfreds med hvad han ser i hverken New York eller Danmark:

”Branchen kegler rundt i et omfang, vi ikke har set tidligere og en af de største udfordringer er, at de bliver nødt til at finde ind til en ny forståelse for brugernes adfærd. Ikke mindst på grund af de sociale medier”.

Jørgen Blauert siger til Børsen, at han endnu ikke ved, om han vender tilbage til branchen (Børsen Mediemarked, bagsiden).