Tivoli kom på skærmen i USA, Kina og Asien

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Via en video-pressemeddelelse er det lykkedes Tivoli at komme bredt ud internationalt både i tv og på websites.

Tivoli har satset et millionbeløb på 800.000 nye lysoplevelser op til jul og nytår og det projekt har de brugt til at brande haven internationalt.

Metoden var at sende en videopressemeddelelse (vnr – video news release) ud til bl.a. de største nyhedsbureauer i Kina og tv-stationer i USA

På denne måde lykkedes det at få fortællingen om Tivoli og de mange lys med i tv-udsendelser og på websites på flere kontinenter.

“Med TV-visninger i flere store byer på tværs af USA, Kina, Rusland og Indien er seer-tallet angiveligt over 30 millioner reelle seere – og inden Tivolis julelys- og nytårs fyrværkerifestival slutter den 3. januar håber vi, at over 40 millioner har haft øjnene på Tivoli, København og Danmark”, siger Tivolis pressechef Torben Plank.

Udover tv-stationer har flere vigtige internationale websites inden for design og arkitektur, såsom Contemporist, Architect News og The Architecture Club, også bragt historien om “Tivoli’s Ligth’s”.

I indslagene er det især de 800.000 “Tivoli-lights”, 40 km lyskæder og 10.000 arbejdstimer til klargøring af Jul i Tivoli, der bliver nævnt. Navnet “Tivoli-lights” er i dag kendt i USA for det lys, der opsættes i New York, men stammer oprindeligt fra Tivoli i København.

Det er Anders Kongshaug, stifter af vnr.tv, der både har filmet og har distribueret filmen til sine kontakter i forskellige internationale medier.

Her er sammenklip om dækningen.