To danske arbejder på Clio-shortliste

Peter Engholm
25@mail.dk

Arbejder, der er blevet shortlistet og prisbelønnet både i Danmark og på europæisk plan, får nu et anerkendende nik fra New York – i form af Clio-nomineringer.

Clio-awards, der uddeles om en måned i New York, har netop offentliggjort de fleste af sine shortlister, og der er to danske arbejder med på listerne – udvalgt blandt mere end 10.000 indsendte arbejder, flertallet af dem er internationale, altså uden for USA.

Det er i award-sammenhæng velkendte danske arbejder, idet ”Truth 365” Sprite Magazine fra Halbye Kaag JWT også er shortlistet to gange i forbindelse med den hjemlige Creative Circle Award.

Clio-nomineringen til det danske reklamebureau kommer i Design-kategorien.

I Film-kategorien er Bussen – fra Midttrafik, M2Film og Thomas Falkenberg – nomineret, og her er der en fornem europæisk award-præstation at leve op til, nemlig guld ved Eurobest i december.