Smagen af romcremen i Toms Skildpadde er velkendt, det samme er formen. Så når Toms, bistået af Twenty, går ud med en ny kampagne, er det måden, produktet bliver konsumeret på, som er i centrum.
Sabine Wahl, nordic marketing manager hos Toms, siger i en pressemeddelelse:
“Formen, smagen og designet med det brune skjold er så let genkendeligt, at det har fået sit eget liv fra is over cykelhjelme til folkevogne og folks egne opskrifter. Vi er stolte af, at forbrugerne har taget ejerskab på Skildpadden, men vi synes også, at det er tid til at minde om, at Skildpadden især er noget særligt, fordi selve chokoladen og den måde, man spiser den på, er et symbol for nydelse og selvforkælelse.”
August Rein, partner hos Twenty, supplerer:
“En af de første indsigter, vi fik, var den individuelle måde at spise en Skildpadde på. Uanset om man bider den over i to eller suger cremen ud fra en af enderne, kan det hurtigt blive en messy oplevelse, hvis ikke man har styr på fyld og sprød chokolade. Det var denne nærmest egoistiske oplevelse af at spise en Skildpadde, som har ført til kampagnen ‘Ufattelig god smag”, og den rodede affære gør en Skildpadde til en Skildpadde.”
Kampagnen skal i første omgang leve online og er særligt tiltænkt TikTok og Reels med korte formater målrettet et yngre publikum.
Kampagnens content er produceret i samarbejde med Isaac Production, med Pelle Gøtze som instruktør.
Se to af de nye kampagnefilm her:
Credits:
TOMS
- Nordic marketing manager lead: Sabine Wahl
- Nordic brand manager lead: Anna Grønnegaard
- Group marketing & innovation director: Mette Fjeldsøe
TWENTY
- Project & production manager: August Rein
- Creative / AD: Ioana Lahr
- Creative / copy: Lea Brisell
- Strategy director: Stine Darby
- Strategic director: Louise Brandt
- CEO: Thomas Bjerg
ISAAC PRODUCTION
- Instruktør: Pelle Gøtze
- Animator: Rasmus Yde
- Producer: Christina Wolstrup