Sidste år var der for første gang nogensinde en dansker, der fik den ærefulde post at være jury-præsident i verdens mest prestigegivende reklamepris, Cannes Lions.
Det var Lars Bastholm, der blev sat i spidsen for Cyber Lions. Nu er jurypræsidenten for dette års konkurrence så udpeget, og valget er faldet på en amerikaner i skikkelse af Jeff Benjamin, som er Vice President/Interactive Executive Creative Director hos Crispin Porter + Bogusky.
Arrangørerne bag Cannes har også udpeget to andre jury-formænd.
I Design blev det også en amerikaner, Steff Geisbuhler, der er partner i C&G Partners.
Endelig bliver det en spansk orienteret person, der skal lede Direct juryen. Pablo Alzugaray startede sin karriere i Argentina men flyttede til Spanien, hvor han ledede Contrapunto og var med til at starte Proximity. Nu er han CEO for Shackleton.