I marts i år blev Tina Them Betak ny marketingchef for WOCA Denmark (i Danmark også kendt som Trip Trap). Hendes opgave var først og fremmest at skabe den berømte røde tråd i brandets aktiviteter på verdensplan.
”Der var brug for at få strammet op på det visuelle udtryk og udvikle en ny brand- og kommunikationsplatform,” fortæller hun til Bureaubiz.dk.
Tina Them Betak gik derfor på jagt efter et bureau, der kunne komme med et oplæg på en ny strategisk retning.
Valget faldt på Superego, der blev strategisk og kreativt bureau for WOCA Denmark.
“Hos WOCA Denmark havde vi brug for et bureau, som kunne tage vores brand til next level og skabe konsistens på tværs af 65 markeder,” siger Tina Them Betak og fortsætter:
”Vi synes, at vi har fundet et rigtig godt set-up med Superego og med en intern grafiker, som kan udrulle ud fra et kreativt layout. Vi får på den måde det bedste fra begge verdener. Kreativitet og fleksibilitet,” fortæller Tina Them Betak.
Det er i hvert fald i nyere tid, at WOCA Danmark har valgt et fast bureau. Tidligere har man brugt bureauer til ad-hoc opgaver.
Tina Them Betak